Luftforurening er et af de største miljøproblemer i verden – og et af de mest alvorlige for folkesundheden. Vi ved, at forurenet luft kan forværre astma, hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme, men de seneste år har forskningen også peget på en klar sammenhæng mellem luftforurening og kræft. Spørgsmålet er: hvor stor er risikoen, og hvad ved vi egentlig i dag?

Hvad består luftforurening af?

Luftforurening er ikke én enkelt ting, men en blanding af mange stoffer. De mest sundhedsskadelige komponenter er:

• Partikler (PM2,5 og PM10) – små støvpartikler, der kan trænge dybt ned i lungerne og videre ud i blodbanen.
• Nitrogendioxid (NO₂) – dannes især ved forbrænding i biler og industri.
• Ozon (O₃) – dannes i atmosfæren, når sollys reagerer med forurenende gasser.
• Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er) – kemiske forbindelser, der opstår ved ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer og træ.

Disse stoffer findes i varierende mængder afhængigt af, hvor man bor – byer med tæt trafik og industri har typisk de højeste niveauer.

Luftforurening og kræft: hvad viser tallene?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) klassificerede i 2013 udendørs luftforurening som kræftfremkaldende for mennesker. Det betyder, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at luftforurening kan forårsage kræft – især lungekræft.

Store befolkningsstudier fra Europa, Nordamerika og Asien har vist, at risikoen for lungekræft stiger, selv ved relativt lave niveauer af partikel- og NO₂-forurening. En analyse fra det europæiske ESCAPE-projekt viste, at for hver stigning på 10 mikrogram PM2,5 pr. kubikmeter luft øges risikoen for lungekræft med omkring 9 %.

Der er også voksende evidens for, at luftforurening kan spille en rolle i udviklingen af blærekræft og muligvis brystkræft, men her er forskningen endnu ikke entydig.

Hvordan kan luftforurening føre til kræft?

De små partikler og kemiske forbindelser i forurenet luft kan trænge ind i kroppen gennem lungerne og blodbanen. Her kan de:

• skabe oxidativt stress, som beskadiger cellernes DNA,
• fremkalde kronisk betændelse, der øger risikoen for celleforandringer,
• og påvirke immunsystemets evne til at reparere skader.

Over tid kan disse processer føre til mutationer, der øger risikoen for kræftudvikling. Det er de samme mekanismer, man ser ved tobaksrøg – blot i mindre koncentrationer, men over længere tid.

Læs også:

Røgfri fællesområder: Sammen om et sundere boligmiljø

Nikotin

Flere boligforeninger vælger i dag at indføre røgfri fællesområder for at beskytte beboernes trivsel og skabe et renere miljø. Læs, hvordan du som beboer eller forening kan tage initiativet til et sundere og mere respektfuldt boligmiljø.

Fra mark til cigaret: Tobakkens vej fra dyrkning til færdigt produkt

Nikotin

Følg tobakken på dens rejse fra dyrkning og høst til fermentering, forarbejdning og det færdige produkt. Artiklen giver et indblik i den komplekse proces bag en af verdens mest udbredte – og omdiskuterede – varer.

Skab et hjem, der fremmer et lavere nikotinforbrug

Nikotin

Dit hjem kan være nøglen til at ændre dine nikotinvaner. Få inspiration til, hvordan du med små justeringer i indretning, rutiner og fællesskab kan skabe et miljø, der gør det lettere at reducere forbruget og fastholde nye, sunde vaner.

Luftforurening og kræftrisiko – hvad viser forskningen?

Nikotin

Luftforurening er en usynlig trussel, der påvirker millioner af mennesker hver dag. Forskere finder nu stadig stærkere beviser for, at forurenet luft kan spille en rolle i udviklingen af kræft. Læs, hvad forskningen viser, hvem der er mest udsat, og hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen.

Hvem er mest udsat?

Risikoen afhænger både af, hvor man bor, og hvor længe man udsættes for forureningen. Mennesker, der bor tæt på trafikerede veje, industriområder eller i storbyer, har generelt højere eksponering.

Særligt ældre, børn og personer med eksisterende lungesygdomme er mere sårbare. Derudover kan rygere have en ekstra høj risiko, fordi kombinationen af tobaksrøg og luftforurening forstærker de skadelige effekter.

Danmark og luftforurening

Selvom Danmark har relativt ren luft sammenlignet med mange andre lande, vurderer Miljøstyrelsen, at luftforurening hvert år bidrager til flere tusinde for tidlige dødsfald – herunder også kræfttilfælde.

De største kilder i Danmark er vejtrafik, brændeovne og langtransporteret forurening fra andre lande. I de senere år er der dog sket forbedringer, blandt andet på grund af renere biler, bedre brændstof og strengere miljøkrav.

Hvad kan man selv gøre?

Som enkeltperson kan man ikke fjerne luftforurening, men man kan mindske sin udsættelse:

• Undgå at motionere langs stærkt trafikerede veje.
• Luft ud, når trafikken er mindst – typisk tidligt om morgenen eller sent om aftenen.
• Overvej at bruge luftrenser i hjemmet, hvis du bor i et område med høj forurening.
• Støt politiske og lokale initiativer, der reducerer biltrafik og fremmer grøn transport.

På samfundsniveau er løsningen klar: mindre forbrænding af fossile brændstoffer, flere grønne byrum og en omstilling til bæredygtig energi.

Forskningen peger i samme retning

Selvom der stadig forskes i de præcise mekanismer, er konklusionen fra de fleste studier tydelig: luftforurening øger risikoen for kræft, især i lungerne. Risikoen for den enkelte er relativt lille, men fordi så mange mennesker udsættes, bliver den samlede sundhedseffekt stor.

At reducere luftforurening handler derfor ikke kun om at få renere byer – det handler også om at forebygge kræft og forbedre folkesundheden på lang sigt.